Arbejdsgiver

Ansættelse på almindelige vilkår



Der er ikke noget i vejen for, at du ansætter én med nedsat funktionsevne på helt almindelige vilkår. Det vil sige i et job, hvor det offentlige ikke kompenserer virksomheden for en del af lønnen. Kommunen skal hverken godkende ansættelseskontrakten, eller vurdere fx løn og arbejdstid.

Klik her for at læse om Anders Beha, der er ansat på almindelige vilkår.

Hjælpemidler og udgifter til arbejdspladsindretning følger den ansatte
Det er helt naturligt, hvis der er noget, medarbejderen må have hjælp til – for at udfylde jobbet ligeså godt som andre. Det kan være computerbaserede værktøjer, pc-udstyr, borde, stole og arbejdsredskaber. Måske er der også brug for at indrette arbejdspladsen med fx støttehåndtag på dørkarme og på vægge. Og med armstøtter og armlæn på toiletterne i virksomheden.

Da ekstraomkostningerne til hjælpemidler og mindre indretning af arbejdspladsen følger den ansatte, skal du ikke selv have penge op af lommen. Udgifterne vil således blive dækket af det offentlige, så virksomheden bliver holdt økonomisk skadesløs. Det samme gælder, hvis medarbejderen har behov for eller er tilknyttet en af de mange forskellige støtteordninger. Eller på et tidspunkt måske har brug for en personlig assistent til at hjælpe med de praktiske udfordringer i hverdagen.

Klik her for at læse om Lars Raun-Jørgensen, der er ansat på almindelige vilkår.

Tag den ansatte med på råd
Med den rette hjælp og støtte er den ansatte hurtigt i stand til at tackle de daglige udfordringer. Ofte er det ikke så meget, der skal til.

Som regel er medarbejderen den bedste til at vurdere, hvad der er brug for. Derfor er det afgørende vigtigt, at den ansatte bliver taget med på råd – på lige fod med fx en ergoterapeut og en handicapkonsulent fra Jobcentret.


Støtteordninger: Hjælpemidler og arbejdspladsindretning


Hjælpemidler til ansatte med nedsat funktionsevne


 


Til sidens top