Økonomi – øget kompetencekraft uden merudgifter
Naturligvis er det tilladt at skele til de økonomiske fordele, før du ansætter en medarbejder med nedsat funktionsevne. Men udgangspunktet for enhver ansættelse må nødvendigvis være de faglige og menneskelige kvaliteter.
I jobbasen finder du heldigvis rigtig mange motiverede og særdeles velkvalificerede jobsøgere, som er klar til at tage fat – og derfor venter på dit stillingsopslag.
Stor effektivitet og mange kompetencer
Medarbejderen belaster på ingen måde virksomhedens økonomi. Det offentlige sørger for løntilskud og støtteordninger. Og er de formelle krav først opfyldt, kan den ansatte med den rette træning og støtte udfylde jobbet helt uden problemer. Ofte med større motivation og energi end andre – og statistisk set med færre sygedage. Hvilket mange gange smitter positivt af på resten af virksomheden.
Sådan kommer du videre
Læs mere om dine muligheder for økonomisk støtte – så du er klar til at åbne døren til en arbejdsplads med plads til alle.
Hos kommunen og Arbejdsformidlingen får du hjælp og gode råd hele vejen. Lige fra de administrative forberedelser før en ansættelse, til mulighederne for at få dækket ekstraudgifter og vejledning om de forskellige økonomiske støtteordninger.
Økonomisk støtte til:
Job med løntilskud til førtidspensionister
Fleksjob