Handiværksætter '06
Der er potentiale for, at flere mennesker med handicap bliver iværksættere. Derfor laver DSI-ungdom en iværksætterdag, hvor deltagerne bliver inspireret, klædt på og får nye kontakter, så de kan komme godt videre.
Dagen er både for dig som:
• vil snuse til mulighederne for at blive iværksætter
• allerede har en forretningside, men endnu ikke er kommet i gang
• er nystartet iværksætter
Vi sætter fokus på generelle iværksættertemaer samt de særlige muligheder, fordele og udfordringer, der kan være i forhold til at have et handicap og blive iværksætter.
Det bliver en afvekslende dag, hvor du kan få dine ideer og muligheder i spil og møde:
• iværksættere med handicap, som har opnået succes
• iværksættereksperter og –organisationer
• mennesker i samme båd som dig
Program
• Oplæg i plenum: At turde tage springet!
• Succeshistorier og dialog med iværksættere med handicap
• Plenumdebat: Muligheder, fordele og udfordringer for mennesker med handicap, som iværksættere
• Learnshops 1. runde. Vælg en af følgende: A) Få en forretningside B) Udvikl din forretningside C) Special-learnshop for kvindelige iværksættere
• Netværkszonen: Skab nye forbindelser – find mulige samarbejdspartnere
• Learnshops 2. runde. Vælg mellem: D) Købmandsskab, økonomi og finansieringsmuligheder E) Branding af din virksomhed
• Oplæg i plenum: Hvordan kommer du videre som iværksætter? Hvor er der hjælp at hente?
• Sparring en-til-en med iværksættereksperter og samtaler med andre deltagere og folk på forskellige iværksætterstande
Praktisk info
Tid: kl. 12.00 til kl.19.00
Pris: 100 kr. Dette inkluderer kaffe/ kage samt en sandwich.
Der er plads til max. 100 deltagere – efter først til mølle-princippet, dog senest 10. nov.
For nærmere information og tilmelding se www.dsiungdom.dk
Vel mødt!
DSI-Ungdom og arrangørgruppen